Mød Træner Teamet

Dokkens træner team består af:

Dennis Nielsen (Box ejer, Coach & Personlig træner)

Anja (Box Manager, Coach, Personlig Træner og Kostvejleder) underviser Mamafit, Crossfit Kids, Familie WOD samt eftermiddags-/aftenhold 3 dage i ugen. Hun er uddannet CrossFit Level 1 instruktør, har en baggrund indenfor gymnastik og parkour, hvor hun også har flere uddannelser og undervist børnehold i mange år. Derfor vil der ofte være gymnastike øvelser med i Anjas undervisning. Til dagligt driver hun og Dennis Dokken sammen og holder sig i form ved 2-3 ugentlige træninger på hold i Dokken. Fællesskabet og det sociale er det der motiverer Anja mest ved at træne Crossfit, som hun nu gør på 7. År.
Ønsker du Personlig træning og/eller Kostvejledning står Anja klar til at hjælpe dig.

Peter (Coach) har trænet Crossfit siden 2013 og undervist i Dokken siden 2015. Peters motivation og energi som træner, ligger i at se mennesker udvikle sig, hvorfor hans træninger oftest er bygget op omkring et tema, samt dét at blive bedre.Han træner selv 4-5 gange om ugen, med målet om holde sig i god all-round form. Peter er uddannet CrossFit Level 1 instruktør og til dagligt er han salgschef i et forsikringsselskab.

Morten (Coach) har været en del af Dokken siden 2016. Han har altid trænet meget og er kendt for at elske tunge løft og sine gode men hårde lørdags workouts. Morten underviser hver 2. Lørdag, vikarer tit og er altid med til sociale arrangementer i Dokken. Sammen med andre medlemmer har han et par gange afholdt sociale Gin smagnings aftener. Han vil altid gerne hjælpe hvis nogen har spørgsmål, også når han ikke underviser.Til dagligt arbejder Morten som speditør og har en fortid i forsvaret. Workouts hvor der indgår tunge eller tekniske løft er ikke ualmindelige når Morten er træner.

Lucas (Coach) underviser forskellige hold i løbet af ugen samt Kids CrossFit holdet.

Lucas har trænet CrossFit siden 2020, har flere års erfaring inden for Endurance sport (løb og cykel) og styrketræning. Lucas elsker at se medlemmerne presse sig selv til det yderste, mens samtidig at have det sjovt under træningen. Fællesskabet i Dokken CrossFit og generelt i CrossFit, betyder meget for Lucas, og han står altid klart til at hjælpe med et godt råd. Til dagligt arbejder Lucas som pædagog.

Emil (Coach) har trænet crossfit siden 2022, har flere års erfaring inden for styrketræning, og har en baggrund som gymnast. Emils motivation som træner, er at se medlemmers progression og at man har det sjovt under sin træning. Han træner selv ca. 4 gange om ugen, for at holde en god form. Til dagligt, arbejder Emil som murer.

Paula er Kostvejleder i Dokken.
Hun er uddannet Bachelor i ernæring og sundhed, specialiseret i livsstil og sundhedsuddannelse og har en Kandidat i integrerede fødevarestudier.
Hun har dyrket CrossFit i 5 år, spinning i 6 år og Thai Bo i 2 år.
Paula brænder for at hjælpe mennesker med deres spisevaner, så de kan få en bedre og sundere livsstil.
Hun glæder sig til at hjælpe dig med at målrette dine ønsker og derigennem forbedre din livstil på en personlig og sjov måde.

Morgen Cardio med Coach Emil hver onsdag kl.6.30-7.30.

Du vil også møde Emil som Coach hver anden onsdag på Endurance holdene kl.17-19.

Derudover har vi et hold dygtige vikarer, der altid står klar til at give en hånd med.